onsdag den 10. december 2014

8., 9. og 10. december. Flyvedagene.

Den 8. december tog vi hjemmefra tidligt om morgenen. Mor, Brian, Malina og Jacob tog med mig til København for at få sendt mig ordenligt afsted.
På vejen derover stoppede vi og købte nogle rundstykker og lidt juice som vi senere kunne nyde på en radsteplads da det var blevet lidt lyst. Det var super hyggeligt og ret koldt. Vi holdte lige inden storebælt og det blæste en halv pelikan, men vejret var flot. Vi kom derover i rigtig god tid, og da jeg havde tjekket ind hjemmefra, skulle jeg bare have min kuffert afleveret. Det tog ingen tid. Så besluttede vi at det var tid til noget frokost. Vi fandt en cafe og fik en sandwich. Da klokken blev kvarter over 12, var det tid til at sige på gensyn og jeg måtte vidre for mig selv. Det var rigtig rart at de alle fire havde taget fri fra både arbejde og skole, og at de ville tage med mig. Det tog et par minutter at få sagt på gensyn, men det var det der skulle til, når der går hele 3 måneder inden jeg er hjemme igen.

Turen fra København til Dubai tog 6 1/2 time. Det var ret lang tid synes jeg, men det var jo kun halvdelen af den tur jeg skulle på dagen efter. I Dubai fik jeg et hotelværelse, fordi der var 11 timer imellem jeg landede med det ene fly og skulle med det næste. 
Det var et fint hotel. Mit værelse er det på billedet. Jeg havde dog håbet på at jeg fik en rigtig stor king sized dobbeltseng, men det gør ikke noget, for det var dejligt bare at komme need og ligge, istedet for at sidde og prøve at sove i et fly. Jeg fik ikke så meget søvn, 4, måske 5 timer, inden jeg skulle op igen. Denne gang var det en flyvetur på 13 timer til Melbourne. Jeg synes ikke den 13 timers flyvetur var lige så lang som den første, men jeg tror det har noget at gøre med at jeg sov lidt, og det var nemmere at komme op og stå og gå lidt. Jeg sad næsten forrest i flyet. Der hvor toiletterne var, var der lidt ekstra plads at stå og gå på. Men i alt på den tur sov jeg vel omkring 3-4 timer.

Vi var lidt forsinkede da vi kom til Melbourne. Vi skulle have 2 timers ventetid, som blev til ca. en time fra vi stod af det første fly til vi boardede det næste.
Men det var faktisk det samme fly. Det er det fly I kan se på billedet, som fløj mig (og ca. 800 andre mennesker) fra Dubai til Melbourne og fra Melbourne til Auckland. Det er en dobbeltdækker flyver, hvis man kan sige det. Der er to etager, den øverste er first class og den nederste er econemy class. Selv om det var econemy, var der rigtig god plads og super god service. Vi havde eget tv hvor man kunne vælge næsten lige den film man ville se, de havde i hvert fald et stort udvalg af film, musik, spil, tv serier, sportskanaler, liveupdates af sport og nyheder. De havde også Wifi, men det kunne jeg ikke forbinde til. Første gang jeg havde Wifi var i Melbourne, jeg kunne ikke få det til at forbinde til nogle af de gratis wifi´s der blev tilbudt, men endelig kunne jeg få skrevet hjem, og få tjekket op på hvad de har foretaget sig der hjemme. Det var rart at kune få det gjort inden jeg skulle flyve ind i New Zealand.

Da jeg endelig kom ind i New Zealand og havde fået min taske, samt fået den tjekket for at det var okay at have ost og remoulade med ind, skulle jeg finde det næste fly jeg skulle med.
Da jeg kom ud af døren og ind i den internationale ankomsthal, fik jeg verdens bedste overraskelse, efter ca. 2 minutter. Hende der Hanne, som jeg skulle ned og besøge, kom lige pludselig og overraskede mig med et kram. Det havde jeg slet ikke regnet med. Hun havde taget turen hele vejen fra Motueka, kørt til Nelson og fløjet til Auckland for at overraske mig, og nøøøj hvor blev jeg overrasket! Jeg blev så glad, at jeg begyndte a græde, både fordi jeg var træt, men også fordi der var en der kunne finde på at gøre noget så sødt for mig! Det gjorde ventetiden i Auckland meget kortere, selvom jeg var ved at falde i søvn. Hanne havde taget den lange tur, og så sov jeg bare på hele flyveturen til Nelson. Da vi stod ud af flyet sagde stewardessen til mig: "You just missed the hole flight. Have a good evening.". Ups, jeg var vidst mere end bare lidt træt. Så var der kun en lille køretur på 40 minutter tilbage inden vi var hjemme i Motueka, hvor vi skal være i resten af december. Nu glæder jeg mig bare til en helt masse fantastiske oplevelser sammen med Hanne, rundt omkring på New Zealand.

Glædelig tiende december, og sov godt.

xx Melanie


Ingen kommentarer:

Send en kommentar