tirsdag den 23. december 2014

23. december. Afslapning og aften gåtur.

Hanne og jeg sov længe i dag. Vi sov til klokken var 10.30. Da vi havde fået morgenmad, tog Hanne og Lisa ud for at hente noget mad til "Christmas day". De kørte afsted i Oprah, og gæt hvad der skete.
Pohutukawa.
New Zealandsk juletræ.
Hun ville selvfølgelig ikke starte da de holdte og skulle hjemad. De fortalte at hun næsten lød som om at hun eksploderede, åhååh. De ringede til AA (vejhjælp). Da han kom efter et kvarter, ville Oprah godt starte, men han sagde, at han ikke ville tage afsted i bilen, på vores planlagte sydøstur. Manden fra AA, arbejder ved mekanikeren som Oprah har været på besøg ved et par gange, og derfor kendte han godt bilen.
Imens Hanne og Lisa var på tur, nåede jeg at pakke Hannes julegave ind, jeg håber sådan hun bliver glad for den. :-)

I eftermiddags fik vi (endelig) ringet til Kiwi experience, efter at have givet dem en uge til at svare på vores mail. Hende vi snakkede med var rigtig sød og hjalp os med at få booket sæder på busserne, så vi er sikre på at komme med. Så nu er der styr på det. Vi glæder os helt vildt, og den 3. januar starter vores lille eventyr på nordøen. Det bliver vildt. Vi skal se så mange spændende ting og en super smuk natur.

New Zealand i aftentimerne.
Til aften var vi ude at gå en tur, igen. Denne gang tog vi med Lisa, Flemming og Buster ud til noget der minder om en strand, hvor vi gik i lidt over en time.
Det var stadig dejlig varmt. Hanne og jeg havde taget en trøje på, som vi dog blev nødt til at tage af på et tidspunkt da solen varmede.

I dag er det den 23. december, hvilket betyder, at dette er 2. sidste indlæg i min julekalender. Efter i morgen, den 24. december, bliver bloggen opdateret, når der sker noget spændende, og når jeg lige har tid. Det har været sjovt at have en julekalender kørende, og jeg håber i har nydt at følge med i min første tid på New Zealand. Jeg har i hvert fald nydt den. Om 11 dage drager vi på et vildt eventyr på nordøen og når vi kommer hjem, skal vi fejre at Hanne ikke længere er teenager, og efter det, starter eventyret på sydøen.

Nu er det ved at være jul, og jeg kan mærke at jeg kommer til at savne dem der hjemme i stuen. Og også and og brune kartofler og sovs.. ;-)

Glædelig treogtyvende december.

xx Melanie







Ingen kommentarer:

Send en kommentar