fredag den 12. december 2014

12. december. Rundvisning på kiwiplantagen og is.

I dag ville Hanne gerne give mig en rundvisning i Motueka. Hun ville også gerne vise mig rundt der hvor hun arbejdede indtil jeg kom herned. Så vi tog og kørte en lille tur ud hvor Flemming, Hannes farbror, arbejder, og hvor Hanne har arbejdet. Hanne viste mig rundt og prøvede på at finde et sted hvor planterne ikke havde det super godt, efter noget frost de havde fået. Men det kunne vi ikke finde, de så alle godt ud igen.
Bagefter syntes vi, at vi havde fortjent en is. Så vi kørte videre ud til en restaurant/cafe ved navn Toad Hall. Isen var super lækker, det var noget de kaldte real fruit ice cream. De blendede frossen frugt og vanilje is sammen og så var det ellers en softice. Det smagte virkelig meget af de frugter der var kommet i!

Da vi kom tilbage til huset, gik vi igang med en lille hemmelighed, som jeg ikke kan fortælle jer noget om, da der er en der måske læser bloggen og finder ud af hvad det er vi arbejder på. Men i skal nok få det at vide senere og også få et lille billede eller to. :-)

Himlen var blå i dag og det var virkelig super lækkert vejr, New Zealand fra sin bedste side. Jeg har fået lidt sol, og glæder mig kun til at der kommer flere af de her dejlige sommer dage. Jeg håber i nyder kulden der hjemme og får lidt sne, som det nu engang hører julen til.
Nu vil Hanne og jeg under dynen, klokken er jo snart midnat.

Glædelig tolvte december.

xx Melanie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar