søndag den 14. december 2014

14. december. Skydive!

Hej alle mine kære læsere.
Den anden dag blev jeg bevidst om hvor mange der læser min blog, og jeg vil bare lige smide en hurtig kommentar om at jeg er virkelig glad og beæret over at så mange mennesker vil læse min blog. :-) - Tak!

Når det så er sagt, må jeg hellere få sagt at dagen i dag blev pludselig ret vild. Dagen gik som den plejer fra vi stod op til omkring klokken 14. Dagen var god og det var super godt vejr. Klokken 14 ringede Hanne og jeg til iskydive som ligger i Motueka, hvor vi bor, og spurgte om de havde flere ledige pladser i dag. Det havde de heldigvis.
Vi skulle være derude klokken 15. Klokken 15 var vi ved at underskrive papirer og ventede på en ekstra mand som gerne ville med. Vi fik nogle instruktioner, så en video og valgt hvor højt oppe fra vi ville springe. Inden vi fik set os om, var vi klædt om, havde mødt den mand vi skulle have hængende bagpå, på vejen ned og havde mødt vores kameramand.
Foran os havde vi en lille flyvetur på 20 minutter inden det var tid til at springe ud. Som sagt var vejret godt, himlen var blå og jeg tror vi kunne se helt til nordøen. Hanne og jeg havde valgt at springe fra den højeste højde, 16500 ft. hvilket svarer til 5 km.

Et frit fald på 70-75 sekunder. Det var så vildt. Følelsen kan slet ikke beskrives, det skal virkelig opleves, og jeg vil anbefale det til alle som overhovedet overvejer at gøre det. Hanne og jeg havde først tænkt på at springe fra den midterste højde, men vi blev eninge om, at når vi alligevel skulle derop, kunne vi lige så godt gøre det ordenligt.


Da vi var landet og havde fået vores lækre kluns af, kom vi ud og fandt et "diplom" på at vi havde sprunget. Og så var det kun at vente.
Vi ventede 15-20 minutter på at vores film og billeder blev færdige og lagt på CD og DVD som et evigt minde. Da de var færdige fik vi lov at se dem inden vi kunne tage dem med hjem.
Resten af i dag har været stille og rolig. Ikke de helt store ekstreme udfoldelser, dog stod aftenen på en hel masse skype opkald for at få fortalt det til de nærmeste først.
Jeg er utrolig glad for at jeg turde gøre det, trods lidt højdeskræk, for det var virkelig fedt. Nu er det jo også kun 6 dage siden jeg tog hjemmefra, så der skal jo til at ske noget vildt. ;-)

Hvis du gemmer på lysten til at se flere utrolig flotte billeder fra mit spring, har jeg oprettet et album med billederne i, som de nysgerrige kan kigge lidt i. Samme album vil også være det album, der bliver smidt billeder i, når der er for mange til at de kan være på bloggen. God fornøjelse.
https://plus.google.com/photos/116234188845638773150/albums/6092589321318639137?banner=pwa&authkey=CIO-iIiaop2edg

Glædelig tredje søndag i advent.

xx Melanie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar