mandag den 15. december 2014

15. december. Afslapning og pebernøddebagning.

Hanne og jeg ville i dag have været ud og spille et slag minigolf. Så vi stod op omkring klokken 10 og gjorde os klar, spiste morgenmad og var klar til at køre, men Oprah synes ikke det var en god ide.
Hun synes vi havde brug for en mget afslappet dag, og ville derfor ikke starte. Vi troede først at det var løgn, men rigtigt nok, kunne den ikke starte, øv bøv. Så lige nu har vi ikke en "frisk og rask" bil at køre i når det bliver februar og vi rigtig skal på tur. Men vi håber den bliver i orden igen, inden vi tager afsted til januar, det ville være det dejligste.
Da Oprah havde bestemt at vi ikke skulle ud og køre i dag, besluttede vi os for, at det var i dag der skulle bages pebernødder.
Det tog ikke så lang tid, og pludselig havde vi 3 plader pebernødder. De var super lækre, Flemming var glad, Lisa kunne også lide dem og Hanne var rigtig glad. Efterfølgende satte Hanne og jeg os udenfor og tog et spil 500, spiste pebernødder og nød det dejlige vejr. Sommeren er virkelig skøn hernede.
Dagens post er ikke så spændende, men sådan er det nogle gange. Forhåbentlig får vi lavet noget mere i morgen, men afslapnings dage er også gode. :-)

Glædelig femtende december.

xx Melanie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar