mandag den 22. december 2014

22. december. Planlægning og aftengåtur.

Dagen i dag har bragt lidt forskelligt. Hanne og jeg startede med at planlægge den færdgie rute for vores sydø roadtrip i Oprah til februar, og begyndte derefter at kigge på afstande og hvor lang tid det ville tage at køre fra et sted til et andet med diverse stop undervejs.

Senere gik vi ud og kiggede til Oprah, som stod og bagte i den varme sol. Hanne havde i en gave fået nogle danske flag, som vi tænkte vi kunne sætte op i bagruden af Oprah. Så det gjorde vi. Nu kan alle se at vi er turister og at vi kommer fra Danmark. Så er det ikke så underligt når vi kører lidt langsomt for at se på naturen. :-D

I eftermiddags tog jeg med Lisa og Flemming ud og handle, jeg manglede lige en lille julegave til en hvis person. Men nu er det også ordnet, og jeg er så godt som klar til at det kan blive jul på torsdag. Er i ved at være klar der hjemme? Jeg håber i snart får noget sne, ellers er det da trist at være der hjemme. :-)

Efter aftensmaden valgte Hanne og jeg at gå en tur. En lang en. Jeg tror vi var ude at gå i lidt mere end en time. Solen skinnede rigtig flot og rød og vejet var helt perfekt at gå i.
Vi nød virkelig at gå en lang tur og få en masse frisk luft, uden at solen brændte og var helt uudholdelig. Men jeg skal nok lade være med at brokke mig. Jeg er blevet lidt brændt, men det er nu rart nok, så kan jeg mærke og se at jeg har fået lidt farve. :-)

Glædelig toogtyvende december.

xx Melanie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar