Punakaiki, Franz Josef og Wanaka.

Kia ora! 

Klokken 10 kørte vi fra Fry st mod New World (supermarkedet) for at handle ind og derefter køre mod Punakaiki. Da vi havde handlet og var klar til at køre, gæt så selv.. Oprah ville selvfølgelig ikke starte. Vi gik over i the warehouse og hun fik 15 min. Vi gik igen ind i New World og hun fik endnu 10 min inden vi simpelthen ringede til Flemming og fik ham til at komme og starte hende. Hvilket han gjorde i første forsøg. Super irriterende! Men fint, nu kunne hun da fragte os til Punakaiki.

På vejen mod Punakaiki stoppede vi ved Buller Gorge swing bridge - verdens længste hængebro. Vi købte adgang, passerede broen og gik en lille tur på øen på den anden side. Da vi skulle tilbage til bilen, havde vi købt os en zipline tur, sammen. Så vi kunne rutsche tilbage. Ret sjovt. Her ved hængebroen mødte vi for først gang de kære sandfluer som er lidt ligesom myg, bare værre. De bider hul i huden og får det til at klø. Hanne og jeg var ved at klø huden af os selv pga de sandfluer der. 

Vi kørte videre og kørte ind i en regnbyge. Vi kørte lidt væk fra vores rute og kørte ud til Cape Foulton som er der hvor man er tættest på Australien, i New Zealand. Jeg tror det er lidt smukkere, hvis man har godt vejr, vi var lidt uheldige og havde noget regn. Herefter kørte vi til Punakaiki og tjekkede ind på vores hostel, spiste aftensmad og gik en tur på stranden. Da vi kom tilbage fandt vi lidt chokolade frem og spiste det, samtidig med at vi spillede endnu et slag 500. Efterhånden som vores roomies kom hjem, joinede de os til et spil. De kendte ikke 500 i forvejen, men var friske på at lære det. Det var super hyggeligt og de var alle tre rigtig søde, og så blev det alligevel sent inden vi kom i seng. 

Næste dag satte vi kursen mod Franz Josef, men først et stop ved Punakaiki Pancake Rocks and Blowholes. Stenene ligner simpelthen, som der står, pandekager. Det ser ud som om Rasmus Klumps mor har været rigtig godt i gang med at lave pandekager. 

De såkaldte Blowholes virker kun når der er højvande eller når der er godt gang i vandet. Det er nemlig huller i stenene hvor vandet bliver sprøjtet op igennem. Hanne og jeg kom derud ca en time inden højvande, men grundet blæsten var det intet problem at se hvordan disse Blowholes fungerede. 

Så satte vi kursen mod Shantytown. Shantytown var ikke helt hvad vi havde forventet. Det hele var ret dødt og ikke bemandet og så nåede bi selvfølgelig heller ikke damptoget da det kørte. Vi vandrede rundt derinde i en halv time og besluttede så at køre videre. 

Efterfølgende ramte vi Hokitika, fik tanket og handlet ind og fortsatte så turen mod Franz Josef. 

Da vi nåede til Franz Josef tog vi ud og så gletsjeren. Vi gik en tur på 1 time og 30 minutter for at se gletsjeren. På vejen så vi også nogle smukke vandfald og nød naturen omkring os. Det var faktisk ret koldt derude, hvilket vi ikke havde regnet med, så vi havde ikke nogen trøje med, det havde dog nok været en god ide. 

Den 4. februar stod vi op og tjekkede ud i regnvejr. I dag gik turen til Wanaka. Da vi kørte afsted havde vi endnu ikke booket overnatning, hvilket viste sig at være en ret dum ide. Først stop blev gjort ved et udsigtspunkt til Fox gletsjeren som man kun kunne se med det blotte øje. 

Vi fortsatte køreturen mod Wanaka i regnvejr. Og håbede på at det klarede op. Da vi kom til Lake Matheson regnede det stadig. Lake Matheson er en sø, hvori man på en klar og super god dag kan se Mt Cook spejle sig i den. Men da vi var der, kunne man se hvordan regnen slog ned og forsagede små plask. 

Da vi var gennemblødte og mere eller mindre ligeglade med om vi blev mere våde gik vi tilbage til bilen. Vores lange bukser blev lagt til tørre i bagagerummet og vores jakker hængt op over sæderne. Super... Nå, men turen fortsatte mod Wanaka. Vi stoppede, da vi ramte 700 km ved et udsigtspunkt. Rigtig smukt, men der var 1000 sandfluer - og derfor var det en dum ide at stoppe.. Det var på det tidspunkt holdt op med at regne og var næsten klaret op. Efter som vi kom længere ned mod Wanaka, klarede det mere og mere op. Vi stoppede også ved blue pools, men på grund af vejret var vandet ikke blåt, bare brunt, øvøv. 

Da vi ramte Lake Wanaka var vejret dejligt. Vi kunne se den flotte blå farve der var i vandet, himlen var blå og solen skinnede. Vi kørte i Lake Wanakas selskab i en halv time hvorefter den blev skiftet ud med Lake Hawea. En endnu mere blå sø med lige så flotte bjerge i baggrunden. Det var en helt vildt flot udsigt vi fik den dag. Da vi landede i Wanaka opdagede vi at dem som vi havde regnet med at bo hos (hostel) ikke havde mere plads. Og det havde de heller ikke andre steder i Wanaka, kun alle de dyre steder. Så vi gik til turistinformationen og spurgte om hjælp. Heldigvis fandt de noget til os, dog i en lille by 10 minutter væk der hed Albert town. Men Queenstown havde vi heller ikke booket, så det fik vi dem også til at hjælpe med, og efter mange opringninger fandt de endelig noget til os. Super dejligt at have det på plads. 

Så kunne vi trygt køre til Albert town, lave noget aftensmad og hygge os på værelset. Det blev en rigtig afslapningsaften hvor vi fik læst en masse i vores bøger. 

Næste morgen kørte vi mod Queenstown. 

Queenstown må i høre om i næste blogindlæg, men glæd jer, der skete en masse vilde ting. 

Pas godt på jer selv, og vi ses snart. 

Ka kite anō.

Xx Melanie