Taupo, River Valley og Wellington.

Kia ora!

Den 13. januar tog vi fra Rotorua og kørte mod Taupo. Vi kørte 5 minutter ud af byen og stoppede et sted, hvor man kunne betale $30 for at komme ind og se en geyser. Det synes vi ikke at vi havde lyst til. Bussen tog os andre med ud til Redwood skoven hvor vi gik en tur. Da vi var færdige der, kørte vi tilbage og hentede de andre og kørte ud til nogle varme mudderhuller. De lugtede forfærdeligt. Efter 5-10 minutter kørte vi videre til Huka Falls. Huka betyder skum, og som man kan se på billedet, er det et skumvandfald. Det var virkelig smukt. Vandet var helt akvamarin blåt, som man kan se på billedet, og helt klart. Nu gik turen mod Taupo.

Da vi landede i Taupo tjekkede vi, Merete, Hanne og jeg ind på et tremandsværelse med eget toilet og bad - dejligt! Om aftenen mødtes vi med Laura og Maria og spiste aftensmad og gik på McDonalds for at få en is til dessert. Det var sidste aften vi danskere var samlet.
Fra Taupo kørte vi til en lille flække kaldet River Valley. Men først stoppede vi med udsigt over Lake Taupo. Næste stop var ved Ruapehu, som vi står på, på billedet. I baggrunden kan man se den vulkan som er kendt som Mt Doom, men hedder Ngauruhoe - prøv at udtale det! Haha :-)
Vi vandrede 10 minutter op af nogle klipper i et lidt køligere vejr end vi var vant til, men de var smukt deroppe.

Herefter var vi på vej mod River Valley. River Valley er det i kan se på billedet til højre.. Vi blev sat af på toppen af en bakke og fik at vide at vi skulle gå derned, for bussen kunne ikke køre derned. Vores baggage blev heldigvis kørt derned, for det var en stejl bakke. Det lille hostel ligger lige ved en flod som de bruger til rafting. Vi spiste aftensmad, mødte nogle nye mennesker og slappede af, hvorefter vi gik ind i baren, fik lidt vin og spillede lidt kort inden vi gik i seng.
Dagen efter kørte bussen først mod Wellington klokken 13.30-14.00 tiden. Så da vi havde tjekket ud klokken 10, spiste vi morgenmad, læste i vores bog og hyggede os. Der var ikke rigtig så meget andet at lave.

Da vi landede i Wellington var klokken næsten 19. Vi fandt det hostel vi troede vi skulle bo på, tjekkede ind og tjekkede ud igen. Det var alt for trængt og Hanne og jeg kunne ikke engang stå ved siden af hinanden inde på værelset, det var ikke super fedt. Så vi ringede til Base og spurgte om de havde plads til os, og det havde de heldigvis. Vi kom derhen og fik tjekket ind og mødtes med Laura og Maria og gik ud og spiste aftensmad.
Dagen efter, første dag i Wellington (windy Welly) regnede det. Så vi valgte at gå på Te papa (nationalmuseet). Her hyggede vi os også i en times tid, men vi synes ikke der var så meget at se på. Så vi valgte at gå i butikker og da vi blev trætte gik vi hjem på værelset og tog et slag 500. Omkring klokken 19-20 stykker kom Merete ind af døren på værelset og nuppede den ene seng.Vi var ret overraskede over at hun pludselig stod der, og det var også ret skørt.

Dag 2 i windy Welly blev brugt på at få skypet med min kærste, for det var vores årsdag. Og så brugte vi også dagen på at bestige Mt Victoria. En vulkan inde i Wellington. Som i nok vil opdage, er Hanne og jeg ret glade for at bestige vulkaner, fordi vi synes det er sejt. :-D
Resten af den overskyede men varme dag brugte vi på at hygge os på værelset og få handlet ind til aftensmad og få sørget for vores hjemtransport.

Den sidste dag var det super godt vejr. Så Hanne og jeg besluttede at gå ud til noget der hedder cable car, tage den op og gå igennem botanisk have ned igen. Det var virkelig smukt i botanisk have, farverne får en ekstra glans når solen skinner, så smukt.
Her fik vi igen mulighed for at shoppe lidt, og vi kam til at gå ind i en skobutik - ups. Jeg købte dog kun et par sko, som jeg havde haft kig på siden Taupo, de kostede 40 dollars, og jeg synes de er pengene værd.
På vejen hjem så vi en bygning der hedder Beehive, som er deres parlamentsbygning - denne er kåret til at være verdens grimmeste bygning.
På vejen hjem gik vi på Nandos og spiste noget lækker frokost/aftensmad for at "fejre" at vi havde haft en god tur.

D. 20. januar stod vi tidligt op og tog bussen ud til færgen vi skulle med til sydøen. Det var supe godt vejr, solen skinnede og himlen var blå, men klokken 7 er stadig tidligt at skulle nå en bus.
Vi så ikke så meget på den tur, men vi kom da hjem. Turen tog en hel dag med både færge og bus inden vi landede i Motueka klokken 17.

De sidste to uger har vi så brugt på at få fat i manden, som solgte Hanne den bil vi har, for at få ham til at betale halvdelen af en ny køler, så vi uden bekymring kan tage på tur på sydøen. Ud over dette har hanne lagt syg på sofaen, og nu har hun smittet mig. Forhåbentlig går det væk, inden vi på mandag drager ud på nye eventyr.
I dag har Hanne fødselsdag, så dagen står på hygge og fejring.

Der kommer et indlæg i morgen om vores rute på sydøen, hvornår vi har planer om at være hvor og hvor længe vi bliver der. :-)

Ka kite anō!

xx Melanie

Rotorua.

Kia ora!

Da vi var stået på bussen, kørte vi 5 minutter og stod af igen. Vi gik en tur igennem det flotte grottelandskab. Da vi igen stod på bussen, kørte vi mod Hobbiton. 3/4 af bussen skulle af der og have en rundtvisning, vi andre skulle "bare" til Rotorua. Da vi næsten var i Rotorua, hoppede Merete, Laura og jeg af bussen. Vi skulle prøve zorbing. Zorbing går ud på at man ruller ned af en bakke i en gennemsigtig plastikbold med vand indeni. Det var super sjovt, og det gjorde det hele lidt billigere, at vi var 3 som gjorde det sammen. Ca. 1 time efter vi blev sat af, blev vi igen hentet af bussen. Vi blev kørt ind til byen, hvor vi brugte 45 minnutter på at afgøre at tilnavnet "Rottenrua" er helt korrekt.

Over alt dampede det op med varme dampe som lugtede af rådden æg, bvadr! Vi gik også forbi en sten, og tænkte, det var da mærkeligt, vi kunne høre boblerne, men vi kunne ikke se dem. Det kom fra under en sten!
Da alle dem fra Hobbiton var tilbage i Rotorua, blev vi igen samlet op og nu blev vi kørt ud til en mauri landsby - Mauri Tamaki Village. Vi blev budt velkommen, helt som de gjorde det i gamle dage. Efter modtagelsen fik vi afternoon tea, kage, småkager og en slags scones. Da vi ikke kunne klemme mere ned, blev vi vist til vores værelser. Pigerne i det ene hus, drengene i det andet. Vi måtte ikke have sko på inde i huset, fordi så tog vi slagmarken ind i fredens hus. Indenfor fik vi en forklaring af alle udgravningerne i træet betød.

Det hele var virkelig spændende. Efter vi var kommet på plads, blev vi igen delt i drenge og piger. Vi piger skulle med ind og lære hvordan man fik fibrene ud af et specielt blad. Fibrene brugte maurierne til at lave tøj og våben af. Fibrene flettede vi til sidst ind i en meget lang fletning og byttede så med drengene. Så skulle vi kaste med stavene på billedet til højre. Det kan være lidt svært at forstille sig, men vi kastede dem rundt i en rundkreds, hvilket var super sjovt.

Aktiviteterne for dagen fortsatte, og vi skulle nu allesammen lære en sang. Sangen er på mauri sprog, men er helt basalt volapyk. Denne sang skulle vi synge for de andre græster efter maden. Det var super sjovt, fordi alle var bare med på det. Så var de næsten tid til at de andre turister ankom og vi fik 15 min til at slappe af, og så skulle vi om og se en haka. Hakaen er en meget aggresiv krigsdans, som bliver brugt til at finde ud af om de fremmede er venner eller fjender.
I landsbyen fik vi hvert sted en forklaring på hvad deres hus hed, og hvorfor de kaldte det sådan. Ved de forskellige huse var der nogle aktiviteter som vi kunne melde os til frivilligt at prøve.

Pludselig hørte vi alle en lyd og det var tid til at maden skulle tages op af jorden. Vi så hvordan de gjorde, som faktisk er det der sker på billedet her til højre. De to som står ved dampen, er ved at tage maden op af jorden, mens en tredie forklarede os alle hvordan man liiiige kunne lave sådan en jordisk ovn derhjemme. Meget sjovt eftersom de udnytter den termiske aktivitet i jorden til at dampe deres mad. Efter maden var kommet op af jorden, og alle havde taget de obligatoriske billeder, blev vi ledt ind i en sal. Her blev vi underholdt med endnu en haka og nogle sange på mauri. Vi forstod ingenting, men det var ret undeholdende.
Da klokken blev 21 var det endelig tid til mad! Der var gulerødder, kumara (sweet potato), kartofler, muslinger, salat, kylling, fisk, lam og brød.

Vi spiste og spiste til vi var helt mætte. Men efter hovedretten var der selvølgelig dessert. Frugt, varm chokoladekage og pavlova. Puha, jeg var mæt! Senere tændte de bål for os som blev og overnattede og åbnede ders spabade, solgte lidt øl og vin og sad og snakkede med os. Kvinden fortalte os alt muligt om sproget, hakaen og hvordan hun syntes at os, som havde engelsk som andetsprog, havde nemmere ved at forstå deres kultur, fodi vi selv havde noget andet bag os. Manden hyggede sig med at lære to tyskere, en hollænder og en svensker at danse en opdigtet haka, det morede vi os ret meget over.
Næste morgen var der morgenmad. Toast, müsli, youghurt, frugt, juice, mælk, cornflakes og mere til.
Inden vi tog afsted fik vi taget et billede sammen foran landsbyen, og så gik turen ind til Rotorua.

Da vi landede på vores hostel omkring klokken 9, var det endnu ikke muligt at tjekke ind. Men vi fik opbevaret vores tasker og fik lov til at bruge løs af det gratis wifi de tilbød. Vi sad og fik tjekket facebook og alt det andet der nu skulle tjekkes, og vi fik da også lige skypet lidt. Omkring 11-12 tiden besluttede vi os for at gå ud i byen. Vi gik lidt rundt, svedet meget og fik set noget termisk aktivitet. Det var super hyggeligt, men alt for varmt til at gå rundt. Vi havde besluttet at have en spare dag, så derfor gik vi bare lidt rundt. Da vi kom tilbage på vores hostel, stod den på afslapning og tidligt i seng.

Det var lidt om Rotorua. Næste indlæg kommer til at handle om den sidste del af vores rejse, Taupo, River Valley og Wellington. Jeg håber i nyder sneen derhjemme, jeg nyder varmen her. :-)

Ka kite anō.

xx Melanie.

Waitomo Caves.

Kia ora! 

Den 10. januar kørte bussen fra Hot Water Beach klokken 9 ish. Da vi havde kørt lidt, holdte vi en pause og gik en tur ved Karangahake. Det var dejligt at komme ud og strække benene lidt, og super lækkert at det så oven i købet også var ret flot. Senere da vi kom til Paeroa stoppede vi ved en lille cafe som havde navnet L&P café. L&P er en "worldfamouse in New Zealand" sodavand. Den smager også fantastisk. Vi købte en lille en, selvom klokken ikke var meget over 10. Da vi ramte Waitomo kørte vi først ned til grotterne, hvor vi skulle ind og betale for det eventyr vi hver især skulle på senere. Og så kørte vi op til vores hostel, hvor vi blev tjekket ind, og fik et 2 mands værelse! (Wuhuuu, den bedste nat siden vi begyndte vores tur!)

Klokken 15.45 blev jeg (og en hel masse englændere) hentet fra vores hostel og kørt ud til grotterne. Her blev vi udstyret med en våddragt fra top til tå (næsten - vi havde en hjelm på hovedet). Så blev vi guidet og fik lidt at vide om hvad der skulle ske. Og så gik turen ellers ned i grotterne, hvor vi så "glowworms", sprang baglæns ned af vandfald med en badering på numsen, sejlede i mørket med kun lyset fra ormene og spiste en skumfisk mens vi fik fortalt om livet som en "glowworm". Det var alt sammen meget sjovt og vildt og fedt - helt klart alle pengene værd!

Hanne og jeg havde jo været i en tør grotte, men denne var fyldt med vand. Det var en helt anden oplevelse og fedt på en helt anden måde. Det var en anden måde at se en grotte på, og jeg var helt vild med det. Jeg ville nok gøre det igen hvis jeg fik muligheden for det. 

Efter turen fik vi et varmt bad, varm tomatsuppe og en bagle mens vi sad og så billederne fra vores tur. Mange utrolig charmerende billeder hvor man ligner en klovn. Ingen af os købte dog billederne. 

Da jeg kom tilbage til vores hostel var klokken omkring 20. Jeg var så træt at jeg kunne have gået på hovedet i seng, men det endte med at Merete, Hanne og jeg sad og snakkede til klokken 21.30, og så i seng. Jeg sov bedere end nogle af de andre nætter, hvilket var dejligt og godt, da næste dag bød på endnu flere oplevelser.

Jeg beklager manglen påp billeder, men jeg havde ingen mulighed for at tage billeder inde i grotten. Næste indlæg kommer til at omhandle vores dage i Rotorua. Jeg glæder mig til at fortælle jer om det!

Ka kite anō!

xx Melanie

Auckland og Hot Water Beach

Kia ora! 

7. januar var der en kendt dansker i byen. Caroline Wozniacki skulle spille tennis og Hanne ville rigtig gerne ind og se det, og som den gode veninde jeg er, tog jeg med. Det var en fed oplevelse, der var en del danskere som var inde at se det. Vi sad virkelig tæt på og havde en god udsigt over banen. Caroline vandt 1. sæt 6-1 og 2. sæt blev afgjort i en tie-break hvor Caroline vandt sættet 7-6. Det var en god kamp, men Caroline vinder ikke mange bolde selv, hun vinder mest fordi den anden lavede fejl, det irriterede mig lidt. Da vi kom hjem købte jeg internet og skypede med min kæreste. 

8. januar stod vi op, spiste morgenmad, skypede med min mor og lillesøster, hvorefter vi tog til skytower, for vi havde bestilt tid til skywalk. Vi skulle ud og gå 192 meter over jorden. Der var utrolig langt ned, men det var fedt at prøve. Vi lænede os ud over kanten og hang også derude. Vi havde aftalt at efter vores skyvalk skulle vi ud til Mt Eden som er en vulkan inde i Auckland. Men Hanne ville gerne lave skyjump også. Så skulle jeg lige vente på hende. Hun troede at jeg tog op i skytower for at se udsigten, hvilket jeg også gjorde, men da hun landede på platformen, stod jeg og filmede hendes hop. 

Hun blev virkelig overrasket, for hun havde regnet med at hun skulle ned og ringe til mig. Vi gik herefter tilbage på vores hostel og fik noget frokost. På vejen ud til Mt Eden stoppede vi ved en tøjbutik hvor de havde tilbud på shorts og jeg fik mig to par. Og så blev kursen rigtig sat mod Mt Eden. Det tog os ca. 2 timer at gå derud, komme op og gå hjem igen. Det var hårdt, fordi Auckland er utrolig bakket, men det er fedt at kunne sige at man har gået ud til Mt Eden. 
Om aftenen fik vi besøg af en af mine veninder, Mette, og vi lavede aftensmad sammen. Vi hyggede os og tog en tur i noget der minder om en sofa, som bliver skudt op i luften. Det var mere sjovt end det var vildt, og vi var næsten klar til at tage en tur mere da vi kom ned. :-) 

Den 9. januar stod vi igen tidligt op for at nå bussen 8.25 (ish(ish er et ord de godt kan lide at bruge om tid, helt ligesom vi bruger ca., hernede er det bare lidt mere upræcist, og for det meste lidt senere end der er blevet sagt)). Da vi nåede Hot Water Beach blev vi tjekket ind på top 10 Holliday Park i luksus omgivelser for hostel penge. Super lækkert. Kort efter blev vi kørt til stranden, hvor 1000 andre mennesker havde samme tanke som os selv, at grave en pool med varmt vand i. Vi endte med at stå med fødderne og grave i sandet, da vi havde fundet en varm plet i sandet. 

Ved Hot Water Beach sker der noget hvor vandet synker ned i jorden og og kommer op igen, dog med en temperatur på 60-65 grader. Det er lidt skørt at der bare sådan lige kan komme 60-65 grader varmt vand op fra jorden, når havvandet er hvad der svarer til 16 grader. Bagefter tog bussen os med ud til Catheadral Cove (der hvor der er optaget en scene til Narnia). Der var en lang gåtur ned til stranden, men virkelig flot. 

Og da vi var kommet derned, skulle Laura (en anden dansk pige vi havde mødt på bussen) og jeg, da lige have en dukkert i de høje bølger. Om aftenen lavede vi 5 danske piger (Laura, Maria, Merete, Hanne og jeg) mad sammen. Vi fik en rigtig fest middag - pasta med kødsovs, som kostede os hver ca. $3. Mums! Vi snakkede lidt og endte så med at gå lidt tidligt i seng, da det havde været en lang dag. 

Næste indlæg kommer til at handle om turen fra Hot Water Beach og det jeg lavede i Waitomo. Det bliver et kortere indlæg, men forhåbentlig spændende! :-)

Ka kite anō!

xx Melanie

Bay of Islands.

Kia ora!

D. 3. januar startede vi ud ret tidligt, synes vi selv. Vækkeuret ringede klokken 5.30, næste alarm 5.35, 3. alarm 5.45. Klokken 7.00 kørte vi hjemmefra, for vi skulle nå bussen fra Nelson klokken 8.15. Første bus kørte os fra Nelson til Picton hvor vi skulle med færgen. Da vi nåede Picton, skinnede solen. Vi tjekkede os selv og vores bagage ind og gik en tur. Vi gik ned til stranden og satte os. Her sad vi og nød den fine udsigt over det klare blå vand og en blå himmel. 

Da vi endelig skulle boarde færgen, travede Hanne og jeg næsten forrest ind i færgen og fandt en vindusplads. Derfra nød vi udsigten, spillede et par spil 500 og spiste noget af vores lækre hjemmebragte mad. Så blev jeg lidt søsyg og fik en halv time - 3 kvarter på øjet inden vi skulle af igen. Resten af dagen og natten blev brugt i bus, som skulle transportere os fra Wellington til Auckland. 

D. 4. januar landede vi med bussen i Auckland 45 minutter inden vi skulle med næste bus. Vi fandt hurtigt stoppestedet. Det var nemt at se, fordi der simpelthen stod 20 andre backpackere lige der hvor vi skulle med fra. 

Det tog små 3 timer at komme fra Auckland til Paihia. Vi stoppede to steder. Et sted for at få morgenkaffe, hvor Hanne og jeg spiste en bolle hver og drak noget vand. Andet stop var lidt mere eksotisk. Det var ved et vandfald. Her fik vi 10 minutter til at kigge og få taget billeder. Det var virkelig flot. Vejret var godt og solen skinnede klokken halv ni om morgenen, og vandet glinsede på en helt særlig måde. Super smukt. 

Da vi nåede Paihia, blev vi sat af ved vores hostel og blev tjekket ind på et 8 mands værelse. Efter det gik vi ned i byen, kiggede på et marked og fandt et supermarkede hvor vi købte det mest nødvendige ti dagen efter, hvor vi skull til Cape Renga. 

Om aftenen havde vi meldt os til et BBQ. Vi satte os et sted alene først, men besluttede at flytte over til et andet bord hvor der sad nogle mennesker. Ved bordet sad der tilfældigvis to danske drenge som vi faldt i snak med. Super hyggeligt. Da vi var færdige med at spise gik vi en tur ned på stranden med de to drenge, for ikke at gå for tidligt i seng. Selvom vi skulle op klokken 6.10 næste morgen. Vi var da heldigvis i seng før midnat.

5. januar tog vi til Cape Renga. Turen startede 7.10 og vi var først hjemme igen klokken 18. Cape Renga er New Zealands nordligste punkt. Turen til Cape Renga tog ca 3 timer. Da vi nåede spidsen havde vi lige en lille gåtur foran os inden vi var helt derude. Den klarede vi da snild. På vejen tilbage til bussen, tænkte vi, at vi da sagtens lige kunne bestige den der lille bakke som lå ved siden af ruten. Det kunne vi også sagtens, det var bare liiidt hårdt. Men det gav nogle gode billeder. 

Andet stop på turen var vores frokostpause ved stillehavet. Her kunne vi nyde udsigten over stranden og vandet. Vores chauffør mente at vandet var 20 grader varmt, men det var iskoldt! Da vi havde fået frokost kørte vi videre til en kæmpe sandbanke. Han parkerede bussen, sagde at vi skulle tage et board og begynde at gå op ad. Av mine ben og lægge. Men da vi kom til toppen fik vi lov at rutsche på maven ned igen. Super sjovt! Jeg ville have taget en tur til, men var ved at gå i krampe. 

Da vi kom på bussen igen kørte vi hele vejen ned af 90 mile beach. Det tog 30-40 minutter og så lavede vi et stop, så vi kunne få lov at soppe i "The Tasman sea". Efter det, kørte vi 8000 ft op over vandoverfladen hvor vi så en lille skov som hedder Manginangina, hvor vi gik en lille tur på omkring 5 minutter. Træerne i skoven var kæmpe høje og ca. 3000 år gamle. Inden vi måtte gå på eventyr, sang vores chauffør for os på Mauri, hvorefter han bad to canadiere om at synge os velkommen. Efter gåturen, gik turen igen mod Paihia. På vejen hjem, sang chaufføren "what a wonderful word" for os og takkede pænt for at vi havde været nemme at have med. 

6. januar skulle vi tilbage til Auckland. Men først, et cruise. Vi tog på et cruise som hedder "Hole in the rock and dolphine cruise". Det startede klokken 9.00, så vi skulle tjekke ud inden vi tog afsted. Heldigvis kunne vi opbevare vores ting på Base hvor vi havde boet. Det var et 4 timers cruise hvor vi først kom forbi nogle forskellige øer, og så fik skipperen et tip om at der var delfiner - og så var vi ellers på vej od delfinerne! Jeg tror der var 10-12 delfiner, som hoppede, legede og gjorde sig til for alle os turister. Da vi havde leget lidt med delfinerne sejlede vi videre ud til "hole in the rock". Vi sejlede igennem hullet, selvom skipperen ikke var super tilfreds med pladsen imellem båd og klippe. Hun mente hullet godt måtte være lidt større. Så sejlede vi tilbage mod Paihia men havde et stop på en lille ø og havde 3 kvarter til opdagelse og eventyr. Hanne og jeg besteg en bakke og fik den fineste udsigt, blå himmel, blåt vand og grønne marker. Det var så smukt! 

Da vi ramte Paihia igen, fandt Hanne og jeg os en plads i skyggen, hvor vi kunne spise vores madpakker. Efter vi havde spist fandt vi tilbage til Base hvor vi hentede vores kufferter. Det var alt for varmt i solen, så vi satte os i skyggen og tog noget vand. Da vi igen var tilbage i Auckland, tjekkede vi ind og fik et 4 sengs værelse. Vi var de eneste på værelset, da vi kom, så vi tog underkøjerne. Efter vi havde lavet aftensmad og spist, var vi pludselig 4 på værelset, en fra Holland og en fra Kina samt Hanne og jeg. To rigtig søde mennesker. 

Det var dagene i Paihia og ankomsten til Auckland. Næste indlæg bliver om Auckland og Hot Water Beach. :-)

Jeg håber i har det godt der hjemme, jeg nyder i hvert fald varmen her nede, og har efterhånden fået en god kulør. ;-)

Ka kite anō!

xx Melanie

Udsigten fra den bakke Hanne og jeg besteg på vores cruise.

Nytårsaften og nordøstur.

Nytårs aften var ikke rigtig noget specielt. Hanne og jeg kunne ikke finde noget at tage til, hvor der var andre unge mennesker, så vi endte med at sidde sammen med Lisa, Flemming og Lisas veninde Carina. Det var rigtig hyggeligt, men det kunne have været sjovt at mødes med nogle andre unge.

Pizzasnegle in the making.

Der var lidt fyrværkeri, men ikke alt for meget. Det var stille og roligt, men jeg savnede familien der hjemme. 

Nu skriver vi jo 2015. 2014 er gået utrolig stærkt. Siden jeg blev student i sommers, er tiden fløjet fra mig. Sommerferien gik med lidt afslapning og en masse arbejde indtil jeg i november tog en tur til London med min veninde Carina, og havde 4 hyggeligt, sjove og skøre dage. Da jeg kom hjem derfra, var der en måned til afgang, og pludselig blev baby W døbt og dagen efter var der afgang. Nu har jeg været her i 3 uger, holdt jul og nytår, og endelig er tiden kommet til at vi skal afsted på tur. 

Hanne og jeg har valgt at lege backpackere de næste 20 dage på nordøen, og vores rute kommer til at se nogenlnde sådan ud:

3. januar: Bus fra Nelson - Auckland over Picton og Wellington.

4. januar: Ankomst til Auckland 6.30. Afgang mod Paihia 7.15.

5. januar: Paihia - Cape Renga (NZ's nordligste punkt) - Paihia.

6. januar: Paihia - Auckland.

7. + 8. januar: Explore Auckland. (Sky tower, Mt Eden, Harbor Bridge, st Patrick Cathedral mm.)

9. januar: Auckland - Hot Water Beach.

10. januar: Hot Water Beach - Waltimo.

11. januar: Waltimo - Rotorua.

12. januar: Explore Rotorua. (Pohutu geysere, Kakahi Falls, Polynesisk spa mm.)

13. januar: Rotorua - Taupo.

14. januar: Exploring Taupo. (Lake Taupo, Champange pool, Huka Falls mm.)

15. januar: Taupo - River Valley.

16. januar: River Valley - Wellington.

17. + 18. + 19. januar: Exploring Wellington. (Mt Victoria, Botanisk have, City Gallery, Te Papa Tongarewa (national museum), mm.)

20. januar: Wellington - Motueka. 

Der kan hurtigt og nemt blive nogle ændringer, hvis vi vælger at blive en ekstra dag et sted, eller tage en dag før afsted. Men vi regner med at det bliver denne plan vi følger, håber det er overskueligt og forståeligt. :-)

Pizzasnegle, mmh!

Dagen i dag har stået på de sidste forberedelser inden vi skal afsted i morgen. Bussen kører klokken 8.15 fra Nelson, som er ca. 40 minutters kørsel fra Motueka. Så i morgen er det tidligt op og afsted. I dag har vi bagt pizzasnegle og boller, og til aftensmad skal vi lave pandekager til hele huset. :-) 

Vi har nydt dagen i hinandens selskab og fået skypet lidt med dem der hjemme. I aften skal vi tidligt i seng, så vi kan komme op i morgen tidlig. Det bliver en fed tur, med en hel masse oplevelser. Og det er nu det kommer til at gå hurtigt. Om 2 måneder vender jeg nemlig snuden hjemad igen. Og selvom jeg savner dem, allerede nu, glæder jeg mig til alle de oplevelser jeg skal have hernede med Hanne. Tiden kommer til at flyve afsted, og lige om lidt er vi hjemme fra turen på nordøen, så har Hanne fødselsdag og så kalder den spændende sydø. :-)

Jeg opdaterer på bloggen igen, når jeg har mulighed for det. Indtil da, må i hygge jer. 

xx Melanie