tirsdag den 27. januar 2015

Rotorua.

Kia ora!

Da vi var stået på bussen, kørte vi 5 minutter og stod af igen. Vi gik en tur igennem det flotte grottelandskab. Da vi igen stod på bussen, kørte vi mod Hobbiton. 3/4 af bussen skulle af der og have en rundtvisning, vi andre skulle "bare" til Rotorua. Da vi næsten var i Rotorua, hoppede Merete, Laura og jeg af bussen. Vi skulle prøve zorbing. Zorbing går ud på at man ruller ned af en bakke i en gennemsigtig plastikbold med vand indeni. Det var super sjovt, og det gjorde det hele lidt billigere, at vi var 3 som gjorde det sammen. Ca. 1 time efter vi blev sat af, blev vi igen hentet af bussen. Vi blev kørt ind til byen, hvor vi brugte 45 minnutter på at afgøre at tilnavnet "Rottenrua" er helt korrekt.
Over alt dampede det op med varme dampe som lugtede af rådden æg, bvadr! Vi gik også forbi en sten, og tænkte, det var da mærkeligt, vi kunne høre boblerne, men vi kunne ikke se dem. Det kom fra under en sten!
Da alle dem fra Hobbiton var tilbage i Rotorua, blev vi igen samlet op og nu blev vi kørt ud til en mauri landsby - Mauri Tamaki Village. Vi blev budt velkommen, helt som de gjorde det i gamle dage. Efter modtagelsen fik vi afternoon tea, kage, småkager og en slags scones. Da vi ikke kunne klemme mere ned, blev vi vist til vores værelser. Pigerne i det ene hus, drengene i det andet. Vi måtte ikke have sko på inde i huset, fordi så tog vi slagmarken ind i fredens hus. Indenfor fik vi en forklaring af alle udgravningerne i træet betød.
Det hele var virkelig spændende. Efter vi var kommet på plads, blev vi igen delt i drenge og piger. Vi piger skulle med ind og lære hvordan man fik fibrene ud af et specielt blad. Fibrene brugte maurierne til at lave tøj og våben af. Fibrene flettede vi til sidst ind i en meget lang fletning og byttede så med drengene. Så skulle vi kaste med stavene på billedet til højre. Det kan være lidt svært at forstille sig, men vi kastede dem rundt i en rundkreds, hvilket var super sjovt.
Aktiviteterne for dagen fortsatte, og vi skulle nu allesammen lære en sang. Sangen er på mauri sprog, men er helt basalt volapyk. Denne sang skulle vi synge for de andre græster efter maden. Det var super sjovt, fordi alle var bare med på det. Så var de næsten tid til at de andre turister ankom og vi fik 15 min til at slappe af, og så skulle vi om og se en haka. Hakaen er en meget aggresiv krigsdans, som bliver brugt til at finde ud af om de fremmede er venner eller fjender.
I landsbyen fik vi hvert sted en forklaring på hvad deres hus hed, og hvorfor de kaldte det sådan. Ved de forskellige huse var der nogle aktiviteter som vi kunne melde os til frivilligt at prøve.
Pludselig hørte vi alle en lyd og det var tid til at maden skulle tages op af jorden. Vi så hvordan de gjorde, som faktisk er det der sker på billedet her til højre. De to som står ved dampen, er ved at tage maden op af jorden, mens en tredie forklarede os alle hvordan man liiiige kunne lave sådan en jordisk ovn derhjemme. Meget sjovt eftersom de udnytter den termiske aktivitet i jorden til at dampe deres mad. Efter maden var kommet op af jorden, og alle havde taget de obligatoriske billeder, blev vi ledt ind i en sal. Her blev vi underholdt med endnu en haka og nogle sange på mauri. Vi forstod ingenting, men det var ret undeholdende.
Da klokken blev 21 var det endelig tid til mad! Der var gulerødder, kumara (sweet potato), kartofler, muslinger, salat, kylling, fisk, lam og brød.

Vi spiste og spiste til vi var helt mætte. Men efter hovedretten var der selvølgelig dessert. Frugt, varm chokoladekage og pavlova. Puha, jeg var mæt! Senere tændte de bål for os som blev og overnattede og åbnede ders spabade, solgte lidt øl og vin og sad og snakkede med os. Kvinden fortalte os alt muligt om sproget, hakaen og hvordan hun syntes at os, som havde engelsk som andetsprog, havde nemmere ved at forstå deres kultur, fodi vi selv havde noget andet bag os. Manden hyggede sig med at lære to tyskere, en hollænder og en svensker at danse en opdigtet haka, det morede vi os ret meget over.
Næste morgen var der morgenmad. Toast, müsli, youghurt, frugt, juice, mælk, cornflakes og mere til.
Inden vi tog afsted fik vi taget et billede sammen foran landsbyen, og så gik turen ind til Rotorua.

Da vi landede på vores hostel omkring klokken 9, var det endnu ikke muligt at tjekke ind. Men vi fik opbevaret vores tasker og fik lov til at bruge løs af det gratis wifi de tilbød. Vi sad og fik tjekket facebook og alt det andet der nu skulle tjekkes, og vi fik da også lige skypet lidt. Omkring 11-12 tiden besluttede vi os for at gå ud i byen. Vi gik lidt rundt, svedet meget og fik set noget termisk aktivitet. Det var super hyggeligt, men alt for varmt til at gå rundt. Vi havde besluttet at have en spare dag, så derfor gik vi bare lidt rundt. Da vi kom tilbage på vores hostel, stod den på afslapning og tidligt i seng.

Det var lidt om Rotorua. Næste indlæg kommer til at handle om den sidste del af vores rejse, Taupo, River Valley og Wellington. Jeg håber i nyder sneen derhjemme, jeg nyder varmen her. :-)

Ka kite anō.

xx Melanie.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar