fredag den 30. januar 2015

Taupo, River Valley og Wellington.

Kia ora!

Den 13. januar tog vi fra Rotorua og kørte mod Taupo. Vi kørte 5 minutter ud af byen og stoppede et sted, hvor man kunne betale $30 for at komme ind og se en geyser. Det synes vi ikke at vi havde lyst til. Bussen tog os andre med ud til Redwood skoven hvor vi gik en tur. Da vi var færdige der, kørte vi tilbage og hentede de andre og kørte ud til nogle varme mudderhuller. De lugtede forfærdeligt. Efter 5-10 minutter kørte vi videre til Huka Falls. Huka betyder skum, og som man kan se på billedet, er det et skumvandfald. Det var virkelig smukt. Vandet var helt akvamarin blåt, som man kan se på billedet, og helt klart. Nu gik turen mod Taupo.
Da vi landede i Taupo tjekkede vi, Merete, Hanne og jeg ind på et tremandsværelse med eget toilet og bad - dejligt! Om aftenen mødtes vi med Laura og Maria og spiste aftensmad og gik på McDonalds for at få en is til dessert. Det var sidste aften vi danskere var samlet.
Fra Taupo kørte vi til en lille flække kaldet River Valley. Men først stoppede vi med udsigt over Lake Taupo. Næste stop var ved Ruapehu, som vi står på, på billedet. I baggrunden kan man se den vulkan som er kendt som Mt Doom, men hedder Ngauruhoe - prøv at udtale det! Haha :-)
Vi vandrede 10 minutter op af nogle klipper i et lidt køligere vejr end vi var vant til, men de var smukt deroppe.
Herefter var vi på vej mod River Valley. River Valley er det i kan se på billedet til højre.. Vi blev sat af på toppen af en bakke og fik at vide at vi skulle gå derned, for bussen kunne ikke køre derned. Vores baggage blev heldigvis kørt derned, for det var en stejl bakke. Det lille hostel ligger lige ved en flod som de bruger til rafting. Vi spiste aftensmad, mødte nogle nye mennesker og slappede af, hvorefter vi gik ind i baren, fik lidt vin og spillede lidt kort inden vi gik i seng.
Dagen efter kørte bussen først mod Wellington klokken 13.30-14.00 tiden. Så da vi havde tjekket ud klokken 10, spiste vi morgenmad, læste i vores bog og hyggede os. Der var ikke rigtig så meget andet at lave.
Da vi landede i Wellington var klokken næsten 19. Vi fandt det hostel vi troede vi skulle bo på, tjekkede ind og tjekkede ud igen. Det var alt for trængt og Hanne og jeg kunne ikke engang stå ved siden af hinanden inde på værelset, det var ikke super fedt. Så vi ringede til Base og spurgte om de havde plads til os, og det havde de heldigvis. Vi kom derhen og fik tjekket ind og mødtes med Laura og Maria og gik ud og spiste aftensmad.
Dagen efter, første dag i Wellington (windy Welly) regnede det. Så vi valgte at gå på Te papa (nationalmuseet). Her hyggede vi os også i en times tid, men vi synes ikke der var så meget at se på. Så vi valgte at gå i butikker og da vi blev trætte gik vi hjem på værelset og tog et slag 500. Omkring klokken 19-20 stykker kom Merete ind af døren på værelset og nuppede den ene seng.Vi var ret overraskede over at hun pludselig stod der, og det var også ret skørt.

Dag 2 i windy Welly blev brugt på at få skypet med min kærste, for det var vores årsdag. Og så brugte vi også dagen på at bestige Mt Victoria. En vulkan inde i Wellington. Som i nok vil opdage, er Hanne og jeg ret glade for at bestige vulkaner, fordi vi synes det er sejt. :-D
Resten af den overskyede men varme dag brugte vi på at hygge os på værelset og få handlet ind til aftensmad og få sørget for vores hjemtransport.
Den sidste dag var det super godt vejr. Så Hanne og jeg besluttede at gå ud til noget der hedder cable car, tage den op og gå igennem botanisk have ned igen. Det var virkelig smukt i botanisk have, farverne får en ekstra glans når solen skinner, så smukt.
Her fik vi igen mulighed for at shoppe lidt, og vi kam til at gå ind i en skobutik - ups. Jeg købte dog kun et par sko, som jeg havde haft kig på siden Taupo, de kostede 40 dollars, og jeg synes de er pengene værd.
På vejen hjem så vi en bygning der hedder Beehive, som er deres parlamentsbygning - denne er kåret til at være verdens grimmeste bygning.
På vejen hjem gik vi på Nandos og spiste noget lækker frokost/aftensmad for at "fejre" at vi havde haft en god tur.

D. 20. januar stod vi tidligt op og tog bussen ud til færgen vi skulle med til sydøen. Det var supe godt vejr, solen skinnede og himlen var blå, men klokken 7 er stadig tidligt at skulle nå en bus.
Vi så ikke så meget på den tur, men vi kom da hjem. Turen tog en hel dag med både færge og bus inden vi landede i Motueka klokken 17.

De sidste to uger har vi så brugt på at få fat i manden, som solgte Hanne den bil vi har, for at få ham til at betale halvdelen af en ny køler, så vi uden bekymring kan tage på tur på sydøen. Ud over dette har hanne lagt syg på sofaen, og nu har hun smittet mig. Forhåbentlig går det væk, inden vi på mandag drager ud på nye eventyr.
I dag har Hanne fødselsdag, så dagen står på hygge og fejring.

Der kommer et indlæg i morgen om vores rute på sydøen, hvornår vi har planer om at være hvor og hvor længe vi bliver der. :-)

Ka kite anō!

xx Melanie



Ingen kommentarer:

Send en kommentar