torsdag den 9. oktober 2014

60 dage tilbage!

Hej blog!

I sidste opslag glemte jeg at nævne, at jeg tager til London fra d. 4. november til d. 7. november sammen med min veninde Carina. Jeg har aldrig været i England før, og glæder mig helt vildt til at opleve den engelske kultur. Vi skal bo 4 km udenfor Londons centrum, men heldigvis er der subways over det hele, i London. Vi skal bo et sted der hedder Ravna Gora Hotel, et virkelig fint lille hotel, som har inkluderet morgenmad, så vi ikke skal tænke på det også. Vi flyver med Ryanair, da det var det billigste vi kunne få og det var egentlig grund nr. 1 til at vi valgte at tage afsted :D

Men, men, men! Den store rejse, ligger lige om hjørnet. Ikke mindre end 60 dage, så sidder jeg i flyveren på vej mod første stop, Dubai. Det er så vildt, at der nu er mindre end 2 måneder til jeg tager afsted på den fedeste rejse. I morgen, er der to måneder til at jeg endelig kan give min veninde Hanne et kææææmpe kram, som jeg har villet give hende så mange gange de sidste 1 ½ måned. Det er svært at undvære en, i sin hverdag, man ellers gerne ville gøre alt muligt med. For eksempel skal jeg have lavet en tatovering i morgen, og den person jeg ville ringe til først, for at spørge om hun ville med, sidder 18000 km væk. Hun er den, jeg vil dele oplevelser, som den vi skal ud på, om 60 dage, med. Jeg føler hun er den jeg helst vil være sammen med, fordi jeg kan gøre alt muligt med hende. Grine, græde sågar være helt stille og bare lytte til børnemusik og julemusik. Hun er den bedste, og hun ved det godt. Men jeg siger det gerne igen og igen og igen.
Jeg glæder mig til at se hende igen, ja dig Hanne. Vi ses klokken 19.00 i Nelson lufthavn om 61 dage!

New Zealand, jeg glæder mig.

xx Melanie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar