torsdag den 1. januar 2015

Nytårsaften og nordøstur.

Nytårs aften var ikke rigtig noget specielt. Hanne og jeg kunne ikke finde noget at tage til, hvor der var andre unge mennesker, så vi endte med at sidde sammen med Lisa, Flemming og Lisas veninde Carina. Det var rigtig hyggeligt, men det kunne have været sjovt at mødes med nogle andre unge.
Pizzasnegle in the making.
Der var lidt fyrværkeri, men ikke alt for meget. Det var stille og roligt, men jeg savnede familien der hjemme. 

Nu skriver vi jo 2015. 2014 er gået utrolig stærkt. Siden jeg blev student i sommers, er tiden fløjet fra mig. Sommerferien gik med lidt afslapning og en masse arbejde indtil jeg i november tog en tur til London med min veninde Carina, og havde 4 hyggeligt, sjove og skøre dage. Da jeg kom hjem derfra, var der en måned til afgang, og pludselig blev baby W døbt og dagen efter var der afgang. Nu har jeg været her i 3 uger, holdt jul og nytår, og endelig er tiden kommet til at vi skal afsted på tur. 

Hanne og jeg har valgt at lege backpackere de næste 20 dage på nordøen, og vores rute kommer til at se nogenlnde sådan ud:
3. januar: Bus fra Nelson - Auckland over Picton og Wellington.
4. januar: Ankomst til Auckland 6.30. Afgang mod Paihia 7.15.
5. januar: Paihia - Cape Renga (NZ's nordligste punkt) - Paihia.
6. januar: Paihia - Auckland.
7. + 8. januar: Explore Auckland. (Sky tower, Mt Eden, Harbor Bridge, st Patrick Cathedral mm.)
9. januar: Auckland - Hot Water Beach.
10. januar: Hot Water Beach - Waltimo.
11. januar: Waltimo - Rotorua.
12. januar: Explore Rotorua. (Pohutu geysere, Kakahi Falls, Polynesisk spa mm.)
13. januar: Rotorua - Taupo.
14. januar: Exploring Taupo. (Lake Taupo, Champange pool, Huka Falls mm.)
15. januar: Taupo - River Valley.
16. januar: River Valley - Wellington.
17. + 18. + 19. januar: Exploring Wellington. (Mt Victoria, Botanisk have, City Gallery, Te Papa Tongarewa (national museum), mm.)
20. januar: Wellington - Motueka. 

Der kan hurtigt og nemt blive nogle ændringer, hvis vi vælger at blive en ekstra dag et sted, eller tage en dag før afsted. Men vi regner med at det bliver denne plan vi følger, håber det er overskueligt og forståeligt. :-)

Pizzasnegle, mmh!
Dagen i dag har stået på de sidste forberedelser inden vi skal afsted i morgen. Bussen kører klokken 8.15 fra Nelson, som er ca. 40 minutters kørsel fra Motueka. Så i morgen er det tidligt op og afsted. I dag har vi bagt pizzasnegle og boller, og til aftensmad skal vi lave pandekager til hele huset. :-) 
Vi har nydt dagen i hinandens selskab og fået skypet lidt med dem der hjemme. I aften skal vi tidligt i seng, så vi kan komme op i morgen tidlig. Det bliver en fed tur, med en hel masse oplevelser. Og det er nu det kommer til at gå hurtigt. Om 2 måneder vender jeg nemlig snuden hjemad igen. Og selvom jeg savner dem, allerede nu, glæder jeg mig til alle de oplevelser jeg skal have hernede med Hanne. Tiden kommer til at flyve afsted, og lige om lidt er vi hjemme fra turen på nordøen, så har Hanne fødselsdag og så kalder den spændende sydø. :-)

Jeg opdaterer på bloggen igen, når jeg har mulighed for det. Indtil da, må i hygge jer. 

xx Melanie



Ingen kommentarer:

Send en kommentar