onsdag den 14. januar 2015

Bay of Islands.

Kia ora!
D. 3. januar startede vi ud ret tidligt, synes vi selv. Vækkeuret ringede klokken 5.30, næste alarm 5.35, 3. alarm 5.45. Klokken 7.00 kørte vi hjemmefra, for vi skulle nå bussen fra Nelson klokken 8.15. Første bus kørte os fra Nelson til Picton hvor vi skulle med færgen. Da vi nåede Picton, skinnede solen. Vi tjekkede os selv og vores bagage ind og gik en tur. Vi gik ned til stranden og satte os. Her sad vi og nød den fine udsigt over det klare blå vand og en blå himmel. 
Da vi endelig skulle boarde færgen, travede Hanne og jeg næsten forrest ind i færgen og fandt en vindusplads. Derfra nød vi udsigten, spillede et par spil 500 og spiste noget af vores lækre hjemmebragte mad. Så blev jeg lidt søsyg og fik en halv time - 3 kvarter på øjet inden vi skulle af igen. Resten af dagen og natten blev brugt i bus, som skulle transportere os fra Wellington til Auckland. 

D. 4. januar landede vi med bussen i Auckland 45 minutter inden vi skulle med næste bus. Vi fandt hurtigt stoppestedet. Det var nemt at se, fordi der simpelthen stod 20 andre backpackere lige der hvor vi skulle med fra. 
Det tog små 3 timer at komme fra Auckland til Paihia. Vi stoppede to steder. Et sted for at få morgenkaffe, hvor Hanne og jeg spiste en bolle hver og drak noget vand. Andet stop var lidt mere eksotisk. Det var ved et vandfald. Her fik vi 10 minutter til at kigge og få taget billeder. Det var virkelig flot. Vejret var godt og solen skinnede klokken halv ni om morgenen, og vandet glinsede på en helt særlig måde. Super smukt. 
Da vi nåede Paihia, blev vi sat af ved vores hostel og blev tjekket ind på et 8 mands værelse. Efter det gik vi ned i byen, kiggede på et marked og fandt et supermarkede hvor vi købte det mest nødvendige ti dagen efter, hvor vi skull til Cape Renga. 
Om aftenen havde vi meldt os til et BBQ. Vi satte os et sted alene først, men besluttede at flytte over til et andet bord hvor der sad nogle mennesker. Ved bordet sad der tilfældigvis to danske drenge som vi faldt i snak med. Super hyggeligt. Da vi var færdige med at spise gik vi en tur ned på stranden med de to drenge, for ikke at gå for tidligt i seng. Selvom vi skulle op klokken 6.10 næste morgen. Vi var da heldigvis i seng før midnat.


5. januar tog vi til Cape Renga. Turen startede 7.10 og vi var først hjemme igen klokken 18. Cape Renga er New Zealands nordligste punkt. Turen til Cape Renga tog ca 3 timer. Da vi nåede spidsen havde vi lige en lille gåtur foran os inden vi var helt derude. Den klarede vi da snild. På vejen tilbage til bussen, tænkte vi, at vi da sagtens lige kunne bestige den der lille bakke som lå ved siden af ruten. Det kunne vi også sagtens, det var bare liiidt hårdt. Men det gav nogle gode billeder. 
Andet stop på turen var vores frokostpause ved stillehavet. Her kunne vi nyde udsigten over stranden og vandet. Vores chauffør mente at vandet var 20 grader varmt, men det var iskoldt! Da vi havde fået frokost kørte vi videre til en kæmpe sandbanke. Han parkerede bussen, sagde at vi skulle tage et board og begynde at gå op ad. Av mine ben og lægge. Men da vi kom til toppen fik vi lov at rutsche på maven ned igen. Super sjovt! Jeg ville have taget en tur til, men var ved at gå i krampe. 
Da vi kom på bussen igen kørte vi hele vejen ned af 90 mile beach. Det tog 30-40 minutter og så lavede vi et stop, så vi kunne få lov at soppe i "The Tasman sea". Efter det, kørte vi 8000 ft op over vandoverfladen hvor vi så en lille skov som hedder Manginangina, hvor vi gik en lille tur på omkring 5 minutter. Træerne i skoven var kæmpe høje og ca. 3000 år gamle. Inden vi måtte gå på eventyr, sang vores chauffør for os på Mauri, hvorefter han bad to canadiere om at synge os velkommen. Efter gåturen, gik turen igen mod Paihia. På vejen hjem, sang chaufføren "what a wonderful word" for os og takkede pænt for at vi havde været nemme at have med. 
6. januar skulle vi tilbage til Auckland. Men først, et cruise. Vi tog på et cruise som hedder "Hole in the rock and dolphine cruise". Det startede klokken 9.00, så vi skulle tjekke ud inden vi tog afsted. Heldigvis kunne vi opbevare vores ting på Base hvor vi havde boet. Det var et 4 timers cruise hvor vi først kom forbi nogle forskellige øer, og så fik skipperen et tip om at der var delfiner - og så var vi ellers på vej od delfinerne! Jeg tror der var 10-12 delfiner, som hoppede, legede og gjorde sig til for alle os turister. Da vi havde leget lidt med delfinerne sejlede vi videre ud til "hole in the rock". Vi sejlede igennem hullet, selvom skipperen ikke var super tilfreds med pladsen imellem båd og klippe. Hun mente hullet godt måtte være lidt større. Så sejlede vi tilbage mod Paihia men havde et stop på en lille ø og havde 3 kvarter til opdagelse og eventyr. Hanne og jeg besteg en bakke og fik den fineste udsigt, blå himmel, blåt vand og grønne marker. Det var så smukt! 
Da vi ramte Paihia igen, fandt Hanne og jeg os en plads i skyggen, hvor vi kunne spise vores madpakker. Efter vi havde spist fandt vi tilbage til Base hvor vi hentede vores kufferter. Det var alt for varmt i solen, så vi satte os i skyggen og tog noget vand. Da vi igen var tilbage i Auckland, tjekkede vi ind og fik et 4 sengs værelse. Vi var de eneste på værelset, da vi kom, så vi tog underkøjerne. Efter vi havde lavet aftensmad og spist, var vi pludselig 4 på værelset, en fra Holland og en fra Kina samt Hanne og jeg. To rigtig søde mennesker. 
Det var dagene i Paihia og ankomsten til Auckland. Næste indlæg bliver om Auckland og Hot Water Beach. :-)
Jeg håber i har det godt der hjemme, jeg nyder i hvert fald varmen her nede, og har efterhånden fået en god kulør. ;-)

Ka kite anō!

xx Melanie






Udsigten fra den bakke Hanne og jeg besteg på vores cruise.

1 kommentar:

  1. Hvor ser det lækkert ud :-) dejligt i får oplevet en masse :-)

    SvarSlet